Slået op d.

Karakterfrihed giver plads til læring og bedre trivsel

I gymnasiet kan eleverne føle et stort pres for at opnå høje karakterer, hvilket har den kedelige konsekvens, at nogle elever er lige så stressede som de 20 % mest stressede voksne danskere. Mange af disse elever kan føle sig presset til at skulle performe i undervisningstimerne for at få høje karakterer, hvilket kan gøre at selve processen hen i mod læringen, nedprioriteres og den nemmeste vej til at præstere vælges. De mange karakterer som eleverne konfronteres med i gymnasiet kan presse og påvirke dem, så de bliver bange for at lave fejl i undervisningen. Derudover kan klassedynamikken rammes negativt fx hvis elever skaber et konkurrencepræget miljø, der udstiller elever. Denne mangel på tryghed i klasserummet forringer læringen, da eleverne vil være forsigtige med at byde ind.

En eller anden grad af karakterfrihed kan være en del af løsningen på problemet og det er der rundt regnet en fjerdedel af landets gymnasier, der har arbejdet med i forskellige udstrækning.

Læs mere

Slået op d.

Kan et fokus på mindset gavne udfordrede unge?

Ung med vejleder

70.000 unge i alderen 15-29 år står uden ungdomsuddannelse eller job. Mange unge har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse og det er et tab både for den enkelte og samfundet. For den enkelte unge kan det betyde lavt selvværd og udsigt til et liv på overførselsindkomst og ingen forhåbning om et job og selvforsørgelse.

Kimen til dette ærgerlige scenarie kan være lagt allerede i folkeskolen, hvor eleven ikke har lært gode strategier til at tilegne sig ny viden som fx at yde en indsats, overkomme modstand og opsøge feedback. Andre faktorer, som kan have betydning for ens læringsevne, er evnen til at møde til tiden og få lavet lektier.

Læs mere

Slået op d.

Mindsetkultur etableres i syv gymnasier

Mange gymnasieelever har dårligt selvværd og tør ikke sige noget i undervisningen, af frygt for at det påvirker ens karakterer negativt.

Adskillige gymnasieelever lægger i høj grad vægt på at skulle præstere godt i skolen, hvilket fjerner fokus fra at gymnasiet er et læringsmiljø, hvor eleverne skal turde lave fejl, for at kunne blive bedre.

For at komme den udbredte performancekultur i gymnasiet til livs, har syv gymnasier indgået et 2-årigt samarbejde med Navigent om projektet ”fra performancekultur til læringskultur”. Håbet er, at få eleverne til at fokusere på selve læringen frem for resultatet til sidst.

Læs mere

Slået op d.

Forældre skal høre om mindset

Hvad er det der gør, at nogle børn lærer, reagerer og trives i skolen, mens andre børn ikke gør? Er det noget medfødt, kommer det fra erfaringer og oplevelser, er det deres personlighed eller måske noget helt fjerde?

Der er ikke en entydig forklaring på ovenstående og så alligevel. Ifølge psykologiprofessor Carol Dweck har børns mindset nemlig en uvurderlig betydning for, hvordan de lærer, reagerer og trives i skolen.

Læs mere

Slået op d.

Karaktererne blev droppet på antropologi

Studie- og karrierevejleder Luise Mandrup Andersen (tv) og studenterstudievejleder Nanna Ploug Kollerup (th).
Foto: Kristian Lindhardt

Institut for Antropologi på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet tiltrækker hvert år unge mennesker med tårnhøje gennemsnit fra gymnasiet. Uddannelsen er da også et af universitetets mest populære og anerkendte studier.

Til trods for stor popularitet og dygtige unge mennesker er frafaldsprocenten for studerende en af de højeste på Københavns Universitet. Og det mærkes tydeligt hos studiets studievejledning. De møder ugentligt studerende med lavt selvværd, der føler sig presset og stresset.

Studerende der har været vant til at levere toppræstationer i gymnasiet og som nu sidder til forelæsningerne og føler, at de ikke er så dygtige alligevel. Alle de andre må være klogere, dygtigere og bedre end mig – er en typisk sætning fra studerende, der opsøger vejledning.

Læs mere