Midtvejsseminar med 7 gymnasier

30. august 2016

 

Tænker jeg skulle have vidst dette for 10 år siden. Det giver svar på mange ting og gør processer nemmere og relationen til eleverne bedre”, lærercitat fra evalueringen.

62 gymnasielærere fra syv gymnasier var samlet på Odder Gymnasium til et seminar for at udveksle viden og få inspiration til den videre implementering af en mindsetkultur. Indsatsen har været i gang i 7 måneder og seminaret skulle bl.a. med afsæt i en midtvejsevaluering af projektet kaste lys over, hvor der med fordel kan sættes ind fremover og hvordan.

På seminaret blev pointer fra midtvejsevalueringen præsenteret og deltagere kunne høre udvalgte gymnasielærere fortælle om konkrete undervisningsgreb og om nye måder at samarbejde på i lærergruppen.

Deltagerne gennemførte desuden diverse øvelser, hvor de fik mulighed for at drøfte forskellige grebs anvendelighed mv.

Indsatsen bygger desuden på nogle materialer/kit, som indeholder forskellige relevante emner fx om at give feedback og om at skabe en kultur, hvor det er ok at fejle. Disse kit er udviklet af en taskforce bestående af udvalgte lærere fra hvert af de deltagende gymnasier. På dagen gav taskforcen en kort præsentation af deres respektive kit.