Mindset på gymnasier – et modtræk til den herskende performancekultur

9. oktober 2017

Slutevalueringen kan læses her

Foto: Linda Kastrup/Scanpix

Viborg Gymnasium & HF, Odder Gymnasium, Fredericia Gymnasium, Aalborghus Gymnasium, Aarhus Akademi, Mulernes Legatskole og Skt. Annæ gymnasium har over en toårig periode arbejdet med projektet ”Fra performancekultur til læringskultur”.

Projektet har haft til formål at give gymnasielærere kompetenceudvikling i form af greb til at implementere mindsetbaseret undervisning. Projektets aktiviteter er afviklet i et samarbejde mellem gymnasielærere og – ledere samt konsulentfirmaet Navigent.

Principperne om at udbrede en mindset kultur i undervisningsinstitutioner er primært inspireret af teorien om fastlåst vs. udviklende mindset udviklet af psykologiprofessor Carol Dweck fra Stanford University, USA. Gennem sin evidensbaserede forskning har Dweck påvist, at en persons mindset og hvordan personen understøttes pædagogisk i læringsprocessen, har en stor betydning for, i hvilken grad personen udnytter sit læringspotentiale samt hvordan denne trives i læringsprocessen.

Med indsatsen ønsker gymnasierne at få et modtræk til den udbredte performancekultur, som er fremherskende på gymnasierne og de negative konsekvenser, der følger heraf. Eleverne har i stigende grad udfordringer med stress, mistrivsel og frafald. Der er evidens for at lærere, der formår at anvende ’mindset’ greb i undervisningen, vil fremme et udviklende mindset hos eleverne, hvilket – alt andet lige - giver en bedre læringskultur og øger trivslen.


Taskforce udvikler materialer
Ved projektets begyndelse medio 2015 nedsatte gymnasierne en taskforce bestående af 1-3 udvalgte lærere fra hvert gymnasium, der i samarbejde med Navigent har udviklet en række materialer til inspiration – både til intern brug og for andre gymnasier.

Materialerne ligger offentligt tilgængeligt på nettet og er inddelt i forskellige emner og den enkelte lærer kan tage dét, man finder brugbart til sit fag i den konkrete kontekst. Materialerne er alt fra baggrundsviden til powerpoints og film til undervisningsbrug. Nogle materialer er målrettet elever og andre målrettet lærere.

Der findes bl.a. et startkit, som kan bruges til at introducere elever for mindset, et hjernekit, kit om at arbejde med motivation, fejlkultur og formativ feedback, samt gode råd til lærersamarbejdet.

Ydermere har alle gymnasier i løbet af perioden afholdt en række workshops med lærere for at inspirere og hjælpe hinanden.

Foto: Gitte Gripping

Mindsetbaseret undervisning
De enkelte gymnasier har grebet implementeringen af mindsetbaseret undervisning forskelligt an, men på tværs ses flere fællestræk for, hvilke praksisændringer de nye indsigter om mindset har affødt. Således arbejder alle gymnasier i forskellig grad med:

- At skabe et trygt klasserum, hvor det tydeliggøres at fejl er en naturlig del af læringsprocessen

- Nedtoning af karakterer og mere formativ feedback

- Forskellige modeller for læringssamtaler

- Fokus på at fremme studiekompetencer

- Varieret undervisning og gruppearbejde

Lærerne fremhæver, at arbejdet med ’mindset’ har givet et ny fælles sprog og referenceramme, som styrker det tværfaglige arbejde. Lærerne fortæller, at det har gjort det nemmere at tale om, hvad der foregår, når alle lærere har samme dagsorden og samme begrebsapparat.

Det fælles sprog kommer også til udtryk i lærernes interaktion med eleverne. Således fortæller flere lærere, hvordan ord som indsats, udfordring, modstand og læring aktivt bliver brugt internt mellem eleverne og i lærer-elev samtaler. At eleverne bliver inddraget i det fælles sprog stiller også flere krav til lærere. Flere lærere fortæller, hvordan de mærker, at elever med kendskab til ’mindset’ har en mere kritisk tilgang til undervisningen og udfordrer lærernes måde at undervise på. De forventer, at lærerne har tænkt over, hvorfor og hvordan timerne er tilrettelagt.


Mindre fastlåste elever
Ved projektets begyndelse besvarede eleverne et spørgeskema om bl.a. strategier til opgaveløsning og egen oplevelse af faglighed og trivsel. De samme spørgsmål blev besvaret godt ½ år senere og igen to år efter projektets start. Ligeledes blev elever på udvalgte gymnasier interviewet om deres oplevelse med mindsetbaseret undervisning.

Den kvalitative del af evalueringen viste, at lærere, der målrettet arbejder med ’mindset’-greb får elever, der føler sig mere inddraget. Dette mindsker præstationsangst, mindsker konkurrencen mellem eleverne og skaber bedre elev-elev og lærer-elev relationer. 

Spørgeskemaundersøgelsen støtter op om det positive billede, idet det ses, at indsatsen har givet eleverne på tværs af de syv gymnasier et bedre selvværd. Eleverne er mindre optagede af at undgå at fejle og går ikke i lige så høj grad op i karakterer. Ud fra tallene kan det derfor konkluderes, at eleverne har fået et mindre fastlåst mindset.


At skabe en læringskultur
De syv gymnasier er godt i gang med at udbrede ideerne om mindsetbaseret undervisning. Projektet har givet lærerne mange nye kompetencer, som giver både fagligt stærke og fagligt svage elever bedre mestringsstrategier.

Fremadrettet ønsker gymnasierne at arbejde mere målrettet på at skabe en god klasserumskultur, da mange lærere oplever, at eleverne ikke tager nok ansvar for hinanden.

Videre vil både ledelsen og lærerne arbejde på, hvordan projektet og brugen og udviklingen af ’mindset’-greb forsat kan udvikle sig. Gymnasierne er enige om, at hver skole skal skabe og tydeliggøre en fællesretning for arbejdet, så de ansatte forsat kan hjælpe og inspirere hinanden internt.